smartphone apps - Vil Facebook og Instagram lukke Europa?

Der går rygter om at Mark Zuckerberg vil lukke Meta i Europa og det kan potentielt byde på et farvel til Instagram, Facebook og WhatsApp for europæerne. Men hvor realistisk er det at Zuckerberg vil gøre dette? Det kigger vi på nedenfor.

Hvad handler sagen om?

Det hele er forbundet med EU-Domstolens afgørelse at Meta skal komme op med nye regler for udlevering af personlige data mellem EU og USA. Ikke alene kan det få mange konsekvenser for Facebook, men også Google, Microsoft og Apple. 

facebook meta 300x239 - Vil Facebook og Instagram lukke Europa?I en årsrapport fra Facebook til US Securities and Exchange Commission fremgår det at Meta ikke vil være i stand til at tilbyde deres største produkter med Facebook og Instagram til europæere, hvis de ikke får lov til at udveksle data forbundet med brugere i Europa med USA.

I en offentlig udtalelse fra Facebook fremgik det at virksomheden ikke har noget ønske om at forlade Europa, men at realiteten er at Meta, og flere andre forretninger (som allerede nævnt ovenfor) er afhængige af dataudveksling mellem EU og USA for at kunne drive en global forretning.

Facebook ønsker ikke at forlade Europa

Dog kom det også hurtigt frem at Facebook ikke har reelle planer om at forlade Europa. Markus Reinish, som arbejder for Meta, har udtalt at Meta ikke har et ønske om at forlade Europa, og at de heller ikke truer om at gøre det. 

Reinish går så langt som at sige at enhver form for rapport, som indikerer at Facebook og Instagram vil forsvinde fra Europa er usand. Det hele bunder i at Meta evaluerer og analyserer hvordan det vil påvirke deres forretning, hvis de ikke kan udveksle data mellem EU og USA. 

Derfor forlader Meta ikke Europa

mobiltelefon smartphone 272x300 - Vil Facebook og Instagram lukke Europa?Når du tænker over det, giver det absolut ingen mening at Facebook skulle ønske at forlade Europa. Det siges at over 300 millioner europæere bruger Facebook. Deres beskedtjeneste WhatsApp er måske ikke så udbredt i Danmark, men den bruges som den primære kommunikation for både privatpersoner og forretninger i lande som Spanien og Italien.

Når vi kigger på lande med flest brugere på Instagram er Indien i toppen med 230 millioner og der er eftersigende 160 millioner amerikanere på Instagram. I top 20 over lande med flest Instagram brugere finder vi Tyskland med 30 millioner, Italien med 27,5 millioner og Frankrig med 26,5 milioner.

Disse tal er med til at vise hvor usandsynligt det er at Meta vil forlade Europa. De har en enorm forretning med flere millioner kunder, så mon ikke at de arbejder på at finde en løsning fremfor at vinke farvel til alle de personer? I sidste ende er der nok mere tale om sensationelle overskrifter, som blot er med til at tiltrække en masse opmærksomhed.