Begravelse
Når en person dør, skal de efterladte kontakte en bedemandsforretning. Det er i USA dem, som tager sig af det praktiske og juridiske i forbindelse med en begravelse eller en bisættelse. Der skal også tages stilling til, om den afdøde skal begraves eller brændes, hvor det skal foregå, og om en præst skal medvirke ved begravelsen.
Hvis de pårørende ønsker en kirkelig begravelse, bisættelse eller en mindehøjtidelighed i regi af Sømandskirken, kan de kontakte kirken og få en samtale med en af præsterne. Her aftales så det konkrete forløb m.v.
I forbindelse med en begravelse eller bisættelse, udleverer bedemanden en skrivelse til Sømandskirke, og på baggrund af denne bliver handlingen indskrevet i den danske kirkebog. Hvis den afdøde skal begraves i Danmark, og en kiste eller en urne skal sendes til Danmark, kan den danske sømandskirke ikke hjælpe med det praktiske, men henviser i stedet til Den Danske Ambassade i Washington. Det vil dog altid være muligt at arrangere en mindehøjtidelighed i kirken.
Ved begravelser, bisættelser og mindehøjtideligheder beder kirken om en donation på $500 plus eventuelle rejseudgifter.
|