Økonomi
Udgiften til renoveringen af kirken kan ved udgangen af 2007 opgøres til i alt $959.000, hvoraf der nu er indsamlet $722.000. Heraf er $224.000 indsamlet i menigheden, mens $498.000 er skænket af forskellige fonde i Danmark.
Kirkens samlede gæld udgør således knapt $240.000, hvoraf der skal afdrages $100.000 i 2008 og $100.000 i 2009.
Der er i 2007 indsamlet i alt brutto $35.000 til kirkens byggefond og netto $27.000. Til sammenligning blev der i 2006 indsamlet i alt ca. $8.500 fra menigheden til byggefondet. 2007 var derfor et godt år, men der er fortsat langt til målet, som er de $100.000, som vi i år skal afdrage på gælden. Der arbejdes derfor fortsat meget intensivt på at indsamle penge til kirkens byggefond, så det også i år bliver muligt for kirken at indfri sine forpligtelser. Vi ansøger løbende fonde i både USA og Danmark, men håber meget på, at der også i menigheden fortsat vil være en villighed til at hjælpe med at betale af på kirkens byggegæld. Der er stadig brug for alle bidrag - store som små.
Ønsker du at støtte renoveringen af kirken, kan du stadig nå at blive sponsor for en af de nye kirkestole. Læs mere om den støttemulighed her.
Du kan også give din støtte ved at sende et bidrag i form af en check direkte til kirken, online via linket her på hjemmesiden eller ved en direkte bankoverførsel til:
Danish Seamen's Church Building Fond
Account No.: 002152694274
Bank of America
205 Montague Street
Brooklyn, NY 11201
ABA No.: 021000322
Donationer til Sømandskirken er fradragsberettigede i henhold til den amerikanske skattelovgivning.
|