Kontakt

Den Danske Sømandskirke i New York
102 Willow Street
Brooklyn, NY 11201-2202
Telefon: +1 718 875 0042
Fax: +1 718 875 2111
mail@dankirkeny.org

Kørselsvejledning
Åbningstider

Renovering af kirken

Det første initiativ til renoveringsprojektet blev taget i 2002, hvorefter der via en række forskellige tiltag blev rejst de fornødne midler til at gå i gang med projektet. Selve renoveringen blev igangsat i februar 2005, hvor kirken blev tømt og der blev holdt loppemarked over de ting, der ikke længere skulle bruges, mens resten blev sendt til opbevaring. Kirken var lukket frem til oktober måned.

Formålet med renoveringsprojektet var at gøre kirken mere lys og indbydende til glæde for de mange danskere, der kommer i kirken, hvad enten de er kommet for at deltage i en gudstjeneste eller en højtidelighed eller for at deltage i de mange andre sociale og kulturelle aktiviteter i kirken.

For at skabe mere plads er kirkerummet blevet vendt, så der nu er betydeligt flere siddepladser i kirken. Den tidligere indgang er blevet sløjfet og trappen uden for fjernet. Der er nu indgang til kirken i højre side af huset, hvor der er blevet isat en dobbeltdør i husets oprindelige stil. Der er i kirkerummet og i fællesrummet lagt nyt gulv af lys egeparket, og der er brugt møbler af klassisk dansk design, hvilket bidrager til en lys og skandinavisk stemning i kirken.

Kirkerummet er således møbleret med Kaare Klints kirkestole. Og bagest i rummet er der opstillet en sofagruppe med møbler af Børge Mogensen og Hans. J. Wegner.

Kirken har fået nyt kirkeinventar: alter, prædikestol, knælebænk, skammel samt døbefont Kirkemøblerne er lavet af eg og stål i en meget enkel stil tegnet af arkitekt Anne Louise Due de Fønns og udført af et dansk snedkerfirma. Der er igangsat en indsamling til en ny altertavlemosaik. Indtil dette projekt er afsluttet, hænger der et smukt altertæppe udført og doneret af tekstilkunstneren Birgit Pathuel.

Kirkens køkken er flyttet fra det lille rum bag ved kirkerummet og ned i kælderen i det, der før var præstekontoret. Der er dermed blevet plads til et større køkken, hvor der kan laves frokoster, julemiddag og thanksgivingkalkun. Og det tidligere køkken er nu indrettet som præstekontor.

I kælderen er der desuden indrettes et fællesrum, der nu får masser af dagslys ind via et stort vinduesparti ud mod gårdhaven. Samtidig er kælderindgangen blevet forbedret, så det også er muligt at gå ind i kirken den vej. Endelig er toiletterne blevet renoveret og der er blevet plads til tre toiletter.

Kirkens facade, som var alvorligt krakeleret og dermed i fare for at falde ned i dårligt vejr, er blevet gennemgribende renoveret og alt er søgt ført tilbage til den oprindelige stil.

Efter renovering fremstår Sømandskirken både som kirke, samlingssted for kulturelle og sociale aktiviteter samt et udstillingsvindue for dansk design.

Til forsiden Til toppen

Søg

Søndagsklubben
Markedspladsen
Netværket
Legestuen

Ungdomsgruppen
Eventkomiteen
Quiltegruppen
Danskundervisning
Kalender
Gudstjenesteliste
Online Donation