Undersøgelse af udedanskeres religiøsitet
Professor dr. phil. Margit Warburg og forskningsassistent, ph.d. Brian Arly Jacobsen, fra Københavns Universitet er i øjeblikket i gang med en undersøgelse af religion hos danskere i udlandet. I den forbindelse vil de to forskere bede om, at danskere bosiddende i udlandet, svarer på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse.
Hvis du vil medvirke i undersøgelsen, der er anonym, kan du svare på den ved at anvende linket her.
Det tager ca. 25 minutter at udfylde skemaet. Du kan læse mere om undersøgelsen her. Du skal være 18 år eller derover for at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen begynder den 13. marts og slutter den 24. april 2009. Jo flere der svarer på spørgeskemaet, jo bedre.
Om undersøgelsen
Vi ved efterhånden meget om religion i selve Danmark, men hvordan ser det ud blandt danskere i udlandet? I hvilken grad ligner danskerne i udlandet danskerne hjemme i Danmark? I undersøgelsen indgår spørgsmål både, hvad angår religion, men også holdninger til det danske i al almindelighed.
|