Kontakt

Den Danske Sømandskirke i New York
102 Willow Street
Brooklyn, NY 11201-2202
Telefon: +1 718 875 0042
Fax: +1 718 875 2111
mail@dankirkeny.org

Kørselsvejledning
Åbningstider

Så ta'r vi cyklerne frem...

Søndag den 6. maj 2007 gennemføres det 42 miles (67,6 km) lange cykelløb Five Boro Bike Tour for 30. gang. Five Boro Bike Tour løber - som navnet antyder - gennem alle fem bydele i New York City: Manhattan, Bronx, Queens, Brooklyn og Staten Island. Sømandskirken stiller hold til løbet, så hvis du er glad for at cykle og har lyst til en spændende oplevelse, så kom og vær med til en helt unik cykeltur.

Og vi bliver ikke alene den 6 maj, da der ventes ca. 30.000 tilmeldte til cykelløbet. Cykelløbet starter på Lower Manhattan, hvorfra det går nordpå gennem hjertet af Manhattan til Central Park. Turen fortsætter derefter til Harlem og Bronx, hvorefter det igen går sydpa langs East River, hvor der køres på FDR Drive. Derfra krydses der ind til Queens og derefter Brooklyn, hvor cykelløbet kører på BQE på vej mod stigningen op over Verrazano-Narrows Bridge til Staten Island. På Staten Island afsluttes løbet med en fest, før Staten Island-færgerne bringer cyklisterne tilbage til Manhattan. Læs mere om cykelløbet her

Du behøver ikke være i superform for at gennemføre løbet, der ikke handler om at gennemføre på tid, men om at have en hyggelig dag, hvor du oplever New York på en helt anden måde. Og der er tale om en helt unik oplevelse, hvor New York for en enkelt dag har lukket flere centrale strækninger for at give plads til 30.000 glade cyklister.

Prisen for at deltage er $42 ved tilmelding til og med 6. april, $47 ved tilmelding i perioden fra 7. til 29. april, $55 i perioden 30. april til 5. maj og $70 ved tilmelding på selve dagen. Du skal selv sørge for din tilmelding, som kan ske online. Tilmeld dig samtidig til kirkens cykelhold ved at sende en e-mail til: cykeltur@dankirkeny.org. Kirkens cykelhold mødes i startområdet. Nærmere oplysninger om tid og sted følger.

Til forsiden Til toppen

Søg

Café
Søndagsklubben
Markedspladsen
Netværket
Legestuen

Ungdomsgruppen
Eventkomiteen
Quiltegruppen
Danskundervisning
Kalender
Gudstjenesteliste
Online Donation