Prædikentekster
Folkekirkens præster skal følge de såkaldte tekstrækker, og det gælder også for Sømandskirkens præster, selv om kirken ikke direkte er en del af den danske Folkekirke. Som noget nyt er der nu et link i kirkens gudstjenesteliste til teksten for den pågældende søndag, så interesserede selv kan læse dagens tekst.
En tekstrække er altså den række af tekster, man skal læse og prædike over hver eneste søndag og helligdag året igennem. Og der findes to tekstrækker. Den første bruger man i de ulige år; den anden bruger man i de lige år. Der er dog en undtagelse i adventstiden. Det skyldes, at kirkeåret begynder 1. søndag i advent og ikke nytårsdag. Så i adventstiden bruger man i de ulige år anden tekstrække og i de lige år første tekstrække.
God læselyst og velkommen på kirkerækkerne!
|