Kontakt

Den Danske Sømandskirke i New York
102 Willow Street
Brooklyn, NY 11201-2202
Tel. (US): +1 718 875 0042
Tel. (DK): +45 4692 2827
Fax: +1 718 875 2111
mail@dankirkeny.org

Kørselsvejledning
Åbningstider

Konfirmandweekend 2009

Der var liv og glade dage på kirken i denne weekend, hvor 12 forventningsfulde konfirmander kom lørdag formiddag med soveposerne under armen for at være med i den årlige konfirmandweekend på kirken.

Lørdag var konfirmanderne på ekskursion til den imponerende St. John the Divine-katedralen på Manhattan. Vel hjemme igen blev opgaverne til næste dags gudstjeneste fordelt, og der blev diskuteret, skrevet tekster og øvet, øvet og atter øvet. Om aftenen stod den på pizza, film og popcorn. Og så blev der ellers hygget og snakket til sent (men selvfølgelig ikke for sent, forældre!).

Søndag kom så de mindst ligeså forventingsfulde forældre for at være med til den gudstjeneste, som konfirmanderne selv skulle stå for - lige fra bedeslag, indgangsbøn, tekstlæsning og prædiken til udgangsbøn. Og som det sig hør og bør blev der knipset godt og grundigt undervejs, selv om der rundt omkring på bænkerækkerne var en del forældre, der måtte kæmpe med store klumper i halsen og tårer i øjenkrogene. Alle konfirmander gjorde en flot indsats og gudstjenesten blev meget vellykket. Og der var bestemt mange gode budskaber at tage med sig hjem fra denne søndag i Brooklyn.

For os her på kirken har det været en stor fornøjelse at være sammen med et dejligt konfirmandhold, der er gået til opgaverne med stor entusiasme og højt humor. Og det har også været en glæde at se de nye venskaber, der er blevet formet i weekendens løb. Vi tør godt spå, at der bliver travlhed på Facebook i den kommende tid!

Til forsiden Til toppen