Hilsen fra kirkens nye juniorassistenter
Kære menighed
Det er meget stort og spændende for os at skulle til New York og være juniorassistentpar ved kirken, så vi glæder os til at møde jer allesammen og komme ind i det daglige arbejde. Vi er et ungt gift par: Laura er 22 år og teologistuderende og Allan er 24 år og elektriker.
Vi har været gift i 2 et halvt år og købte i maj måned en andelslejlighed i Randers, som vi er meget glade for.
Vi ser frem til at tage aktiv del i livet ved kirken, og sammen med jer alle skabe en god atmosfære i og omkring kirken.
Planen er, at Laura skal være sekretær for Kristian, og Allan skal være vicevært. Funktionen som kirketjener vil vi påtage os lidt på skift. Vi glæder os meget til at være med til at planlægge de store arrangementer som julemarked, juleaften, nytårs- og påskefrokost, konfirmation o.s.v. Og vi glæder os ligeledes til at arbejde med de øvrige opgaver i forbindelse med menighedsplejen i kirken som f.eks. legestuen, ungdomsgruppen og torsdagsnetværket.
Der bliver med alle de dejlige aktiviteter ved kirken meget at se til i 2008/09, og vi glæder os rigtig meget til at arbejde og være sammen med jer alle.
Venlig hilsen
Allan og Laura
|