Hilsen fra kirkens nye juniorassistent
Mit navn er Sidsel, jeg er ansat som den nye juniorassistent ved Den Danske Sømandskirke i New York. Jeg kommer oprindeligt fra Sydfyn, men bor til dagligt i København, hvor jeg studerer religionsvidenskab ved Københavns Universitet. Jeg bor sammen med min kæreste, Heine, som nu også er rejst med mig hertil, for at tilbringe det kommende år.
Jeg har glædet mig meget til at begynde mit arbejde i kirken, og ser det som et stort privilegium at komme til en så spændende arbejdsplads som denne - med alle de nye udfordringer og opgaver, der venter mig som assistent.
Jeg ser meget frem til at møde alle de mennesker, der på forskellig vis har tilknytning til kirken, og jeg glæder mig til et godt samarbejde med menigheden det kommende år.
|