Babysalmesang for de allermindste
Som noget nyt starter vi babysalmesang i Sømandskirken for børn 3-9 måneder. Ideen med dette musikalske eventyr er at lade børnene stifte bekendtskab med nogle af de bedste salmer fra vores store salmeskat, samtidig med at stimulere børnenes musiske og motoriske udvikling gennem sang, bevægelse og dans.
Babysalmesang foregår oppe i kirken og børnene kommer med enten far eller mor som skal deltage aktivt i babysalmesangen. Det er ikke nødvendigt at kunne salmerne for at være med. Babysalmesang er både for danske og engelsktalende forældre. Se et eksempel på babysalmesang fra Harlev Kirke:
http://www.youtube.com/watch?v=FzIh8wzPtI8
Undervisningen varetages af Astrid Navntoft, kirkens assistent, som er uddannet musiklærer i Danmark.
Babysalmesang begynder tirsdag d. 9. marts kl. 10-10.45 og løber over 8 tirsdage.
Pris $80. Tilmelding til: Astrid@dankirkeny.org
Holdet kræver et minimum deltagerantal på 6 børn med forældre og et maximum antal på 10 børn.
|