Kontakt

Den Danske Sømandskirke i New York
102 Willow Street
Brooklyn, NY 11201-2202
Tel. (US): +1 718 875 0042
Tel. (DK): +45 4692 2827
Fax: +1 718 875 2111
mail@dankirkeny.org

Kørselsvejledning
Åbningstider

Amok i Sømandskirken

Forfatteren Naja Marie Aidt bosatte sig for nogle år siden i New York. Hun skrev i maj i "Bøger" i Politiken, og fortæller her om sit første møde med dansk kultur i New York:

"Det var til Den danske sømandskirkes julemarked i Brooklyn Heights. Man træder ind og står så pludselig i en massiv duft af æbleskiver og glögg og indser, at her sælges julenisser, rødkål, flæskesteg og lakrids. Folk gik amok. En sær form for grådighed omkring boderne med spejderhagl og tyrkisk peber, som pludselig også overvældede mig. Jeg måtte da have et rugbrød, en leverpostej, et glas med rødbeder. Dog gik min grænse ved flæskestegen, men en af mine venner, som også er dansk, ringede i sidste øjeblik før jul til kirketjeneren. Han fik ham til at stille sig ud på gaden med en ordentlig steg, min ven kom hæsblæsende på cykel og snuppede stegen, kirketjeneren foreslog, at han da kunne komme til julegudstjenesten, hvortil min ven råbte: "Men jeg er jøde!" og ned ad den snedækkede gade gik det med stegen under armen."

 

Til forsiden Til toppen