Kontakt

Den Danske Sømandskirke i New York
102 Willow Street
Brooklyn, NY 11201-2202
Telefon: +1 718 875 0042
Fax: +1 718 875 2111
mail@dankirkeny.org

Kørselsvejledning
Åbningstider

Den Fromme Klumme

 

Vi er Guds hus og kirke nu,

bygget af levende stene,

som under kors med ærlig hu

troen og dåben forene;

var vi på jord ej mer end to,

bygge dog ville han og bo

hos os i hele sin vælde.

 

 

Intet andet sted er kirken efter min mening blevet smukkere og mere rammende beskrevet, end i ovenstående strofe fra Grundtvigs salme: Kirken den er et gammelt hus.

Kirken er Guds hus, bygget af levende stene, skriver Grundtvig. Og vi - menigheden - er denne kirke. Vi - menigheden - er de levende stene.

Når vi i år fejrer, at Den danske Sømandskirke har haft til huse på 102 Willow street, så er det disse ord af Grundtvig, som vi skal have med i baghovedet. I løbet af årene har Den Danske Sømandskirke i New York haft til huse i forskellige bygninger og ligget forskellige steder i New York, og altså siden 1957 i vores smukke brownstonebygning på Willow street. Og måske er den i disse år smukkere end nogensinde. Nyrenoveret med nyt interiør, nye skandinaviske møbler og en ny, meget smuk facade, der gør den til et tilløbsstykke i kvarteret og til en lille dansk oase midt i New Yorks mylder af mennesker og forskellige etniske grupper.

Vi fejrer kirkebygningen. Vi fejrer de smukke rammer. Men først og fremmest fejrer vi de levende stene. Menigheden.

Vi fejrer at der nu i 50 år har været danske søfolk, som er kommet her på kirken og som kirken har besøgt, og vi fejrer, at den danske menighed i New York og omegn i 50 år har haft til huse her, og været samlet til gudstjeneste, bøn, lovprisning, sang, dåb, vielser, konfirmationer, begravelser og masser af sociale aktiviteter. Vi fejrer, at menigheden stadig flittigt kommer på kirken og at den forhåbentlig vil komme her i mange år fremover.

Rigtig hjerteligt tillykke allesammen.

 

Kærlig hilsen

Kristian Hein, Sømandspræst

 

Til forsiden Til toppen

Søg

Søndagsklubben
Markedspladsen
Netværket
Legestuen

Ungdomsgruppen
Eventkomiteen
Quiltegruppen
Danskundervisning
Kalender
Gudstjenesteliste
Online Donation